















Udstilling, Den sorte Diamant, juni-august 2016.
Gæsteinviteret af Foreningen for Boghåndværk.
Udstillingen Flidspræmien er et resultat af min grundlæggende nysgerrighed udsprunget af kærlighed til tekstiler, bøger – og ikke mindst med udgangspunkt i en hel speciel historie.
Den var gemt i en bog som en elev engang havde fået som flidspræmie.
Jeg fandt en bog fra 1939. I bogen står der: Flidspræmie til Annelise, 5. klasse.
Historien kan vi gætte os til: En flittig og stolt lille pige, der får en flidspræmie. Der bliver passet godt på og værnet om bogen i mange år. Men pludselig er Annelise her ikke mere. Bogen havner i en genbrugsforretning og sælges sammen med 5 andre bøger for 10 kr.
Vi lever i en verden med et kæmpe forbrug, hvor ting ofte bliver smidt ud, allerede inden de egentlig bliver brugt.
Man glemmer at værne om tingene og de bagvedliggende minder.
Medvirker i Bogvennen, Bog og Passion.